I Odense får unge hjælp til det, der gør ondt i livet

Af Signe Sepstrup Andreassen
 
Stress, angst og depression er hverdag for mange unge i Danmark. En undersøgelse af VIVE fra 2018 viser, at stadig flere unge oplever psykisk mistrivsel. Problemerne begynder typisk at melde sig i teenageårene og rammer særligt pigerne – og risikerer at udvikle sig til alvorlige psykiske problemer senere i livet. 
 
Det har man taget konsekvensen af i flere af de danske kommuner, hvor ekstra kræfter er sat ind for at hjælpe de unge. En af de kommuner er Odense, hvor man efter opfordring fra byrådsmedlem og rådkvinde i Børn- og Ungeforvaltningen, Susanne Crawley, i 2017 iværksætte et gratis, anonymt psykologtilbud til byens unge mellem 13 og 30 år.
 
"Vi kunne se, der var behov for et sted, hvor de unge kunne gå hen og få professionel hjælp – det kan de med det her behandlingstilbud, hvor de får samtaler med læger og psykologer," fortæller Susanne Crawley.
 
Et halvt år efter, hendes forslag blev luftet for et enigt Sundhedsudvalg i Odense Kommune, var psykologtilbuddet en realitet. Siden da har efterspørgslen været stor, og 2.281 unge har indtil videre taget kontakt til kommunens tilbud.
 
"Til at starte med var der enorme ventelister, så vi var nødt til at finde ekstra bevillinger og ansætte flere psykologer. Vi dykkede lige ned i noget, der var enormt behov for," fortæller hun.
 
Alle skal hjælpes
Psykologtilbuddet giver de unge mulighed for gratis og anonymt at få en snak om det, der gør ondt i livet. Stress, angst og problemer i familien er nogle af de typiske årsager til, at de unge søger hjælp i kommunens tilbud. Problemer, der ofte er for store til familie, venner og frivilliges hjælp, men for små til behandlingspsykiatrien. For nogle kan en enkelt samtale være nok, og for andre bliver det til fem samtaler. I andre tilfælde bliver de unge henvist videre.
 
"Alle skal hjælpes. Og så kan det nogle gange være nødvendigt at henvise dem til anden behandling – fx hvis der er tale om en svær spiseforstyrrelse. Så er det nødvendigt, at psykiatrien tager over," fortæller Crawley, og tilføjer, at det vigtigste er, at ingen lys bliver slukket.
 
Netop derfor arbejder man i kommunen også tæt sammen med lokale aktører som den frivillige organisation Headspace og børnepsykiatrien på Odense Universitetshospital, så ingen unge bliver overladt til sig selv.
 
I videoen her fra 2017, fortæller Susanne Crawley om tilbuddet til unge i Odense. 
 
Samtalerne virker
De unges effekt af samtalerne er ikke blevet undersøgt videnskabeligt, men psykologerne i teamet har lavet en evaluering, hvor de har spurgt de unge om deres psykiske belastning før og efter behandlingen – og her ses klare tegn på, at samtalerne hjælper.
 
Ved første samtale sagde 70 % af de unge, at de havde symptomer, der forstyrrede deres dagligdag eller arbejde. Efter femte samtale var tallet faldet til 45 %. Samtidig bliver 55 % af de unge, der får hjælp, ikke videresendt til anden behandling efter. Det vidner om, at samtalerne med psykologerne er godt givet ud. 
 
Men er det ikke et problem, at de unge i første omgang mistrives og derfor henvender sig? Jo, slår Susanne Crawley fast, og tilføjer, at der er brug for en mere forebyggende indsats for de unges trivsel.  
 
"Næste skridt er selvfølgelig at finde ud af, hvorfor så mange har angst, og hvorfor så mange har problemer i familien, der gør, at de bliver nødt til at søge om hjælp. Det er klart, at vi skal undgå, at de overhovedet havner i den situation – og det er noget af det, vi arbejder på nu," fortæller Crawley.