Log in

Log ind med brugernavn og password. Er du medlem af Radikale Venstre, og er det første gang, du skal logge på hjemmesiden, eller kan du ikke huske dit kodeord, så vælg "glemt adgangskode", for at angive et kodeord. Dit brugernavn er din e-mailadresse.

Indtast dit radikale.dk brugernavn
Indtast din adgangskode

Fingrene væk fra kommunernes selvstyre

Der er markant forskel på alt fra antallet af pædagoger i dagtilbud til behandlingen af demente på tværs af landets kommuner. Nogle kommuner spejder langt efter egentligt selvstyre i en uendelig forvaltning af besparelser, lyder det fra Radikale Venstres kommunalordfører, som her forklarer behovet for en udligningsreform.
Af Karoline Graulund Nøhr 
 
”Når man tager en tur rundt i kommunerne, kan man med det blotte øje se en enormt stor forskel på serviceniveauet. Der er f.eks. nogle kommuner, der har råd til at opfylde loven og lave fremragende demensprogrammer, mens andre kommuner virkelig hænger i bremsen. Det samme gælder på skoleområdet, daginstitutionsområdet og alle andre områder. De kommuner, der vælger at nedprioritere deres daginstitutioner, er typisk dem, der også må nedprioritere skolerne og ældreområdet. De har grundlæggende ikke penge nok”. 
 
Sådan beskriver Radikales Venstres kommunalordfører Kathrine Olldag situationen i en række danske kommuner. 
 
Hun står overfor en stor politisk opgave, når der inden længe tages hul på forhandlingerne om en reform af den nuværende udligningsordning mellem kommunerne. Inden kommunalvalget skal der nemlig laves en udligningsreform, lød løftet fra politisk leder Morten Østergaard på Radikale Venstres landsmøde i september. 
 
Den nuværende udligningsordning, som omfordeler penge mellem kommunerne, fungerer ikke. Så langt er også kommunerne enige. Men her ophører enigheden. Nogle synes, de giver for meget, andre at de får for lidt.
 
Slaget om udligning er i sidste ende et spørgsmål om at få gjort op med store forskelle i den velfærd, kommunerne kan tilbyde deres borgere. Noget der senest har fået 18 kommuner til at stævne staten, fordi de mener, de er blevet snydt og har fået for lidt i kommunal udligning. 
 
Det er en vidt forskellig indbyggersammensætning, der resulterer i store økonomiske uligheder mellem kommunerne. Forskelle i hvor meget kommunens borgere tjener og dermed også hvor meget hver kommune får ind i kommuneskat. Men også store forskelle på, hvor mange ældre, børn, mennesker på kanten af samfundet eller på kanten af arbejdsmarkedet, der bor i de enkelte kommuner.  
 
En udligningsordning skal udligne de misforhold. Og det gør den tydeligvis ikke i dag, mener Kathrine Olldag. 
 
Men hvor står Radikale Venstre i udligningsdiskussionen, hvor rige og fattige, by- og landkommuner haster i skyttegravene, når det trækker op til en diskussion om, hvem der får for meget, og hvem der får for lidt? 
 
Her er den radikale kommunalordførers svar.  
 
Hvorfor skal vi have en ny udligningsreform?
 
”Vi skal have ryddet op i puljeordninger og forældede og overlappende kriterier, som er svære at vurdere ud fra. Det kan hverken være rigtigt, at udligningsordningen ikke er mere gennemskuelig, eller at den ikke er bedre til at udligne de store forskelle på kommunernes muligheder for at løfte de opgaver, de er sat til. Vi kommer heller ikke uden om at slække på budgetlovens krav eller at kigge på kommuneskatterne”. 
 
Hvordan gør man det? 
 
”Når vi diskuterer udligningsspørgsmålet, åbner vi en skyttegravskrig, hvor kommunerne trækker det helt store artilleri frem. Så i stedet for at pille i udligningen, har man lavet puljer i et væk. Vi har omkring 130 puljer, som politikerne herinde har lavet, fordi de gerne ville sætte deres aftryk helt derude, hvor du kan mærke det om tirsdagen, når du henter dine børn i daginstitution eller besøger din mor på plejehjemmet. Det er tid til at viske tavlen ren og starte på en frisk”.
 
Kathrine Olldag mener, at både den såkaldte hovedstadsudligning og landsudligning skal afskaffes til fordel for ét system, der tager højde for alt fra demografi over indtægtsgrundlag til borgernes behov. 
 
”Du har krav på gode velfærdsydelser, uanset postnummer. Uanset om du bor i en kommune, der ligger klods op og ned af København, eller en kommune der ligger på den jyske hede”, siger hun.
 
Skal de rige kommuner give noget mere til de fattige kommuner? 
 
”Det ville være det helt korte svar, ja. Men så simpelt kan det ikke besvares, for de rige kommuner skal også have luft til at være stærke vækstlokomotiver”.
 
Så der vil være nogle, der får mindre? 
 
”Ikke nødvendigvis. Selvom vi kaster pengene fra både hovedstadsudligningen og landsudligningen ind i ét nyt udligningssystem, hvor vi går efter at få udlignet de sociale forskelle mellem mennesker, vil vi stadig mangle penge i systemet, hvis vi skal opfylde loven på børneområdet, demensområdet, folkeskoleområdet osv. Så den helt store knast, når vi skal forhandle en udligningsreform, bliver, hvor de penge skal komme fra”. 
 
Et konkret bud på dét spørgsmål kommer fra Dansk Folkeparti, som har foreslået en flad kommuneskat, der fastsættes efter, hvor mange penge der er brug for i systemet. 
 
”Det er besnærende, fristende og forførerisk greb”, mener Kathrine Olldag, som alligevel afviser modellen prompte. 
 
”Så kører vi med 120 km i timen med hoved først ind i den mur, som hedder det kommunale selvstyre. Det er at tage hovedpulsåren ud af det kommunale selvstyre, hvis man fjerner deres mulighed for selv at sætte skatten”. 
 
Hvad skal vi så gøre ved, at det ikke er det samme at gå i skole i Gentofte og Grindsted? 
 
”Vi skal have lavet de samme rammevilkår for kommunerne, og hvad de så vælger af indsatser i skolen og derfra, det er op til dem, men alle kommuner skal have et ordentligt økonomisk grundlag for at lave en ordentlig folkeskole og for generelt at overholde den lovgivning, vi laver herindefra”. 
 
Folketinget skal altså lige holde fingrene lidt væk? 
 
”Ja. Og så er vi tilbage ved de 130 puljer, som er resultatet af ekstrem detailstyring. Kommunerne ville nok i mange tilfælde hellere have haft penge, de selv kunne disponere over, end en pulje de kan søge til f.eks. at bygge køkkener på plejecentre, fordi DF lige har fået en idé om, at det er lig med livskvalitet for de ældre, hvis der dufter af hjemmelavet mad på plejehjemmet. For når køkkenet er bygget, er der ikke penge til en køkkenmedarbejder, der kan røre i sovsen”, giver Kathrine Olldag som eksempel på problemet. 
 
Ifølge regeringens lovkatalog forventes en reform af den kommunale udligning at være på dagsordenen i begyndelsen af 2020.

 

 

Omtalte personer

Kathrine Olldag MF